Bygherrerådgivning

Med baggrund i mangeårig erfaring inden for byggeteknik, ejendomsforsikring, forhandling, byggejura, kvalitetssikring og økonomi vil HECKY være din professionelle og betroede samarbejdspartner, når det gælder teknisk eller juridisk bistand inden for byggeri.

HECKY´s rådgivende bygningskonstruktører yder professionel teknisk bygherrerådgivning i forbindelse bl.a. ejendomsvurdering, nybygning, til- og ombygning, renoveringsopgaver, vedligeholdelsesplaner, energimærkning/rådgivning, myndighedsbehandling mm.

Ved køb af enfamiliehus kan den tekniske rådgivning bl.a. omfatte en kontrol af ejendommen med udgangspunkt i udarbejdet tilstandsrapport samt energimærke.Gennemgangen omfatter bl.a.:

House in construction and blueprints 3

  • grundig kontrol/gennemgang af boligen fra kælder til kvist
  • gennemgang af sælgers tilstandsrapport og energimærke
  • vurdering af omfanget af alvorlige fejl og mangler, samt forslag til, hvad der skal gøres
  • tjek af den byggetekniske kvalitet
  • afklaring af, hvordan huset kan forbedres for at dække dine behov
  • mundtlig vurdering på stedet eller efterfølgende i rapport

På denne måde får køberen et overblik over ejendommen og dens tilstand.

Rådgivningen kan også omfatte forbedringsmuligheder eller mundtlige forslag til ombygninger. Køberen har ved gennemgangen også lejlighed til at få svar på sine spørgsmål til ejendommen af en uvildig og byggeteknisk uddannet person.

 

Nybyggeri

Ved nybyggeri, køb af typehus, større eller mindre renoveringsopgaver eller lign. tilbyder HECKY at deltage i planlægningen af projektet, udføre løbende stikprøvekontrol af byggeriet og deltage i den endelige afleveringsforretning for at sikre, at køber får det, som er blevet aftalt. Desuden tilbyder HECKY deltagelse i kontraktforhandlingerne for bl.a. at sikre, at økonomi, kvalitet samt betingelser mv. er fornuftige for køber.

 

Bygningsbesigtigelse

Efter aftale er det naturligvis muligt, at eventuel bygningsbesigtigelse gennemføres udenfor almindelig arbejdstid samt i weekenderne.